Bidt af basket

Vi synes basketball er verdens bedste sport, ja vi vil endda gå så langt som til at sige, at basket er en livsstil. Derfor tænker vi heller ikke kun fra kamp til kamp eller sejr til sejr. Vi tror på konstant udvikling på alle niveauer fra den store uundværlige bredde til den stærke elite. Vi vil begejstre børn, unge, forældre og trænere og sammen skabe enestående sportslige oplevelser, mulighed for personlig udvikling og venner for livet.

Det vi tror på

Vi er drevet af passion, vilje og sammenhold. Vi ved, at der skal en indsats til og gør os umage for altid at blive bedre – sammen. Vi lægger vægt på at skabe glæde ved spille basketball.

Hvad får du?

Vi vil gerne bidrage til, at vores børn og unge gennem sporten lærer at tage ansvar, bliver selvstændige og får masser af selvtillid. Ingen vinder altid og ingen er altid gode. Det vigtigste er at lære af det, rette op og komme godt videre. Det giver vi til hinanden.

Et godt basketliv findes ikke kun på banen, men trives også i familierne, hvor engagementet i sporten ofte går i arv i generationer, eller giver forældre fælles oplevelser med deres børn og unge langt op i teenageårene.
Og basket krydser landegrænser. Du vil opleve internationale træningsmetoder og inspiration fra vores mange udenlandske spillere og trænere, specielt fra USA. Vi værdsætter en international atmosfære, hvor du møder unge fra andre baggrunde og kulturer – fællesnævneren er en dedikation til basket.

SISU støtter op om et aktivt børne- og ungeliv og søger at yde et aktivt bidrag til sportslivet, erhvervslivet og indbyggerne i Gentofte kommune og omegn.

SISU kort

  • SISU er en af Danmarks ældste basketballklubber, stiftet 1954 og drevet af frivillige
  • SISU har vundet flere medaljer end nogen anden klub i Danmark
  • Mere end 40 hold – mere end 600 medlemmer (børn og unge) – mere end 800 forældre
  • Mere end 50 trænere og frivillige holdledere.
  • Mange trænere med elitebaggrund fra Danmark og udlandet
  • SISU deltager i stævner både i Danmark og internationalt
  • SISU er finsk og repræsenterer egenskaberne råstyrke, vilje, udholdenhed og evnen til at tænke klart i pressede situationer