vil du spille basket?

Basket er en sport i vækst i DK. Flere klubber har passeret 1.000 medlemmer og endnu flere har lange ventelister. I SISU er begge dele tilfældet, men ventetiden er sjældent lang. Vi opretter løbende flere og flere hold. Væksten er et resultat af den voksende opmærksomhed i medier – NBA har gjort sit indtog på TV2, dansk succes i Champions League og de danske landshold klarer sig historisk godt. Hvis du eller dit barn vil prøve kræfter med basket, kan I skrive jer op herunder.

På lang de fleste årgange spilles der årgangsopdelt basket. På den måde får vi plads til flest mulige.

  1. Find dit hold på Holdportalen
    Under holdoversigt kan du se alle hold vi har i klubben, delt ind efter køn, alder og på nogle årgange niveau.
  2. Under Ny Spiller indtaster du alle dine oplysninger
    Kender du holdet kan du også melde dig via nedenstående formular.
  3. Når der er plads på holdet vil træner eller holdlederen sende dig en mail via vores system hvorefter du er velkommen til at komme til gratis prøvetræning i 30 dage, fra den dag du bydes ind på holdet.

Vi har desværre lukket for tilgang på langt de fleste hold, men hvis du skriver dig op, så kontakter vi dig så snart der er plads.

Ønsker du at fortsætte kommer der automatisk en opkrævning.

Ønsker du IKKE at fortsætte efter prøveperioden skal du skrive til Medlemsregistrering, og også gerne give træneren besked.

Team-Picture

Kontingent

Kontingentets størrelse fastsættes på den årlige generalforsamling og fremgår på Holdportalen under det enkelte holds fane med Ny Spiller.

Kontingentet trækkes automatisk på dit Dankort hver d. 1. september og d. 1. februar.

Hele kontingentet for det hold man er tilmeldt skal betales, med andre ord ydes der ikke dekort, hvis man IKKE deltager i alle ugens træninger.

Ved tilmelding, efter 15. november, og 15. april betales reduceret kontingent for indeværende periode (pt. 50%).

Ved tilmelding i januar måned, eller efter 1. juni med henblik på at begynde at spille basket til den kommende sæson, betales kun indmeldelsesgebyr og 1% af kontingentbeløbet.

Du vil modtage en e-mail ca. 3 dage før det halvårlige kontingent trækkes på dit Dankort.

Husk fremover, at du selv skal vedligeholde dine oplysninger (ny adresse, telefonnummer, e-mail o.l.) i medlems systemet ved at logge ind på din profil.

Kontingentet er betaling for et medlemskab og ikke for en bestemt mængde idræt. Der vil ikke blive ydet økonomisk godtgørelse ved eventuelle aflyste træninger.  SISU er en forening, og er derfor ikke omfattet af forbrugeraftaleloven. 

Aktive medlemmer, der er i kontingentrestance, kan udelukkes fra at deltage i klubbens arrangementer, og de kan – efter der er afgivet varsel herom – ekskluderes af klubben.

Betales skyldigt kontingent ikke efter 1 måned påløber et administrationsgebyr.

Administrationsgebyr

SISU opkræver et administrationsgebyr ved indmeldelse på DKK 200.

Udmeldelse

Alt udmeldelse af klubben skal ske skrifteligt til [email protected], senest 30 dage efter påbegyndt prøvetræning.

  • Udmeldelse skal ske inden 1/8 eller 31/12
  • Ved udmeldelse kan man ikke overføre kontingent til andre personer og det allerede indbetalt kontingent refunderes ikke

Hvis der er spørgsmål til ovenstående, så skriv venligst til på [email protected]