Bliv frivillig, det er sjovt at hjælpe

SISU kan med sine 55 hold og godt 1100 medlemmer ikke bestå uden hjælp fra spillere, forældre og venner af klubben til frivilligt arbejde – det er afgørende for at klubben fungerer socialt og spillemæssigt.

Der er behov for hjælp til mange forskellige aktiviteter, og det kræver ikke andre forudsætninger end lysten til at hjælpe med at give børn en masse gode oplevelser.

Hvis du har lyst til at blive frivillig og hjælpe med en af nedenfor beskrevne opgaver (eller noget helt andet) så kontakt os på [email protected].

Bliv frivillig omkring dit barns hold

  • Bliv holdleder for dit barns hold
  • Hjælp holdlederen med praktiske opgaver, som fx at vaske spillertøjet eller sørge for transport til og fra kampe.
  • Tage med til stævner, hvor mange hold er stuvet sammen i mange timer.
  • Videooptag en kamp for træneren

Bliv frivillig omkring et andet hold

  • Bliv assisterende træner for et hold med yngre spillere end dig.

Frivilligaktivitet der gavner mange hold

  • Uddan dig til dommer og døm kampe.
  • Bidrag med oprydning efter kampe, klubarrangementer, etc.
  • Bemande dommerbord til kampe (dvs. udfylde digital kampprotokol, passe uret og scoringstavlen).
  • Skriv kampstatistik på computer
  • Tag svabertjans, når eliteholdsspillerne har kastet sig efter bolden
  • Hjælp med andre vigtige opgaver ved hjemmekampene.

Anden frivilligaktivitet, som er værdifuld for SISU

  • Bag en kage til sommerafslutningen
  • Stå ved kaffedisken
  • Hjælpe med at finde sponsorer til ungdomsholdene og/eller til SISU generelt.
  • Promovere SISU via instagram ved at hashtagge billeder fra kampe, træning eller andet med #sisubasketball. Disse billeder vil automatisk blive vist på sisu.dk nederst på side.

Det er sjovt at hjælpe, og hvis alle gør en indsats, kan enhver basketball sæson blive endnu mere fornøjeligt og udbytterigt.

Husk: forældre er rollemodeller

Så når i holder forældremøde, i hvert fald i september måned, så meld dig som frivillig. Man skal ikke forklejne ketchup-effekten, fordi forældrene kan have det rigtig sjovt sammen, når du løfter væsentlige opgaver for holdet og vores alle sammens SISU Basketball klub.